PARADENTOSE

Har du mistanke om, at du har paradentose – og symptomer som ømt og blødende tandkød, er det vigtigt at bestille en tid til undersøgelse hos tandlægen.

Parodontose

 

Paradentose er en folkesygdom. Ubehandlet bliver tænderne løse og ryger ud, og der kan opstå hjerte-kar-sygdom og andre alvorlige følgesygdomme. Det er derfor meget vigtigt at opdage paradentose i tide. Et af de få symptomer, du skal holde øje med, er tandkødsbetændelse med ømt og blødende tandkød, fordi ubehandlet tandkødsbetændelse kan brede sig til vævet og den knogle, som tanden sidder fast i.

 

Hvad er paradentose?

Paradentose er betændelse i vævet og knoglen i kæben, hvor tænderne sidder fast. Med tiden æder betændelsen væv og knogle op, så tænderne løsnes og falder ud. Betændelsen stammer fra belægninger af madrester, der sidder fast på tænderne som plak.

 

Symptomer og forebyggelse

Du skal være opmærksom på symptomer som bakteriebelægninger på tænderne (plak), ømt og blødende tandkød og løse tandkødslommer. Er sygdommen fremskreden, kan der være en følelse af løse tænder og ømhed, fx når du spiser. Betændelsen kan også medføre tandbylder.

Faktorer som rygning, nedsat immunforsvar, stress, diabetes, mundtørhed og knogleskørhed kan øge risikoen og forværre udviklingen af paradentose.

Grundig tandbørstning, brug af tandtråd eller tandstikker og regelmæssige tandeftersyn hos tandlægen er med til at forebygge og opdage paradentose i tide. Du skal også være opmærksom på at begrænse mængden af sukker i din mad.


Opdateret d. af